Templer og cykler (Hoi An, Vietnam)

Vi kom frem, vi overlevede Mr. Nhuts køretur til Hanoi Central Hotel. Førstehåndsindtryk: Behageligt varmt, trafik og ro. Hvis det giver mening. Hotellet havde en fin gård, hvor man ikke kunne høre andet end blid jazz og mig der lavede bomber i poolen. Receptionisten forklarede så meget, at hun selv var nødt til at tage noter for os. Hun var meget hjælpsom. Vi startede ud med bare at invadere det hele, uden rigtig at trække vejret, men det var også et fedt sted. Mange mennesker, også mange vietnamesere. Jeg tror der var 50% besøgende vietnamesere, måske fordi vi var i den gamle bydel på en lørdag. Igen var der mange unge vietnamesere med pænt tøj, som tog billeder, præcis ligesom den lørdag ved søen i Hanoi. Udover det var der masser af opsatte butikker, som nærmest solgte det samme. Der var ca. seks muligheder: Fake fodboldtrøjer og andre T-shirts, træfigurer, fake Nike og Adidassko, appelprodukter, magneter med mere og vietnamesiske lanterneskærme. Der var også nogle enkelte originale forretninger, som var svære at finde, men de var der. Da vi kom tilbage til hotellet, gik Wilma og jeg i poolen. Vi spiste aftensmad på en restaurant fra samme kæde, Met, som vi også havde spist på i Hanoi – sjovt.

På Met-resturant.

Næste dag gik vi ned til et billetkontor, og købte billet til at kunne se fem valgfri seværdigheder. Vi startede med at se et buddhistisk tempel, med fine bedesteder, tæpper og ind til flere pengegaver. Lige overfor udgangen lå et gadekøkken, som solgte de såkaldte Banh Mi. Et baguette med fyld; i vores tilfælde vegetarfyld, svampe, tofu og squash. Det smagte virkelig godt, men man kan næsten ikke ødelægge et baguette. Vi gik tilbage til hotellet og lånte cykler. Det var en vild oplevelse at cykle i den trafik uden cykelhjelm og uden viden om trafikreglerne. Vi klarede den ud til en fin havnepromenade med palmer og hoteller. Det var et lidt mere afslappende sted at cykle. Om aftenen var der finale i Asien cup et eller andet. Det var Vietnam vs Thailand. Vietnam vandt, og der var fest i gaderne. Der var nogle der festede, som om de havde vundet VM. 

Mestrene🚨🚨🚨.
Wilma var først i poolen💪.
Venter spændt på Banh Mi.
Et af de mere rolige cykelsteder.
Pause efter hæsblæsende cykeltur🚲.

Vi stod lidt tidligere op, da vi skulle til en forestilling, som hørte med billetten, vi havde købt dagen før. Det var lidt underligt, men samtidig meget fint. Der var gode musikere og dansere. Det var en lille scene og nogle gamle teatersæder. Alt i alt en meget anderledes og god kulturel oplevelse. Bagefter gik vi ned til en gammel og meget flot japansk bro, der er Hoi Ans vartegn. Vi nåede lige at se den, inden vi blev overmandet af en pensionistklub med guide. Ved siden af broen var endnu et sted, vi havde adgang til via vores billet. Det var et privat familiehus, det blev bygget i 1780, og stadig var i brug. I regnsæsonen skulle de bære alle deres møbler ovenpå, da der kom vand ind. Ret vildt. Efter det tog vi hen og hentede en kjole Wilma havde bestilt hos en skrædder dagen før. Bagefter blev jeg klippet, og på vejen hjem så vi de sidste ting (templer), vi havde tilbage på billetten. 

Japansk bro😍.
Den gode, men mærkelige forestilling😂.
Et af templernes bedesteder.
Wilmas specialdesignede vietnamesiske kjole!

Vi var alle enige om, at Hoi An var det bedste sted indtil videre, men det kan jo ændre sig. Nu er vi i Ho Chi Minh, men det bliver i næste blogindlæg. YouTube video her: https://youtu.be/5ivYt39PpWE?si=Hs62mqri5tyJ4wmu

Hẹn gặp lại bạn

Vi ses Hoi An👋.

3 Kommentarer on “Templer og cykler (Hoi An, Vietnam)

  1. Det er vel nok spændende at høre om jeres oplevelser. Flot kjole, Wilma har fået. 😄
    Sejt, at I kunne cykle i al den vilde trafik. Jeg blev let lettet over, at Wilma trods alt sad bagpå. 😉Glæder mig til at høre fra Hoi An.

  2. Hvor er det herligt at følge med i jeres eventyr hjemmefra! ♥️ Stort knus fra et overskyet København (5 grader 🌫️)

  3. Lidt skræmmende at se dig cykle rundt i den trafik, men skønt at følge med i jeres eventyr. Flot kjole Wilma har fået. Fin til jeres fars fødselsdag i morgen.

Skriv et svar til Eva Marie Tang Kirk Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *