Det var et fedt besøg i München og Allianz Arena (især Allianz Arena, altså set fra min synsvinkel).
Allianz Arena ligner en sky eller måske en oval, der ligger ned. Den er i hvert fald flot og om aftenen lyser den op i en rød farve. Under vores besøg på Allianz Arena lavede vi tre ting. Vi startede med museet, som jeg logisk nok fandt interesant. Det bugnede med fakta, pokaler og bluser. Efter det var det tid til den guidede tur på engelsk. Vi skulle rundt og se stadionet fra de tomme tilskuerpladser. Men det bedste af det hele var presserummet, omklædningsrummet og spillertunnelen, som vi også blev vist rundt i. Jeg følte mig helt startstruck.

Tre sjove ting facts Allianz Arena:
- Der er tre mænd til at passe græsset, og de har nogle tricks. Blandt andet har banen en hældning fra midten og ud, så vandet kan løbe væk, når det regner. Og så kan de tænde for varme i banen, så sneen smelter, når det sner, hvilket betyder at de altid kan spille.
- Der er hele fire omklædningsrum, da TSV 1860 München engang spillede på Arenaen. Nu er der kun to omklædningsrum, der bliver brugt, og det var også dem vi så.
- Det sted, hvor spillerne kommer op til banen, hedder spillertunnelen. På Allianz Arena er det også sådan, men det ligner mere et drivhus! Det kan foldes ned, når kampen starter.





Til sidst gik vi i butikken og jeg købte en sej bluse. Dagen endte som den startede, nemlig godt, i form af en spændende Champions League finale. Real Madrid vandt💪. En dag efter mit hoved😉. Og så gik toget til Saalfeldt…




I Saalfeld blev det ligesom i Berchtesgaden til en minetur. Denne gang dog med drypsten, museum og masser af legepladser med i pakken. Vi startede med et specielt museum, der handlede om minens historie. Vi lærte blandt andet, at dem der gravede og lavede minen, startede med at lede efter ædelsten og metaller. Men i stedet fandt de metalsaltet alun, som dengang blev brugt til helbredelse og til at stoppe blødninger, hvad det stadig bliver brugt til. De fandt også noget ler, som lignede smør. Det blev brugt som lægemiddel, indtil man fandt ud af, at det indeholdt arsenik (giftigt).
Efter museet gik vi ned i minen med smalle og lave gange. Vi skulle have røde, brune eller grønne kapper på plus en sjov spids hue (vi lignede lidt de syv små dværge, Pyrus eller agenter🙈). Man kunne kun komme derned med guide og kun på tysk, så vi fik, som teknologien nu tillader det, et par omvendte horn på (dvs. audioguides med engelsk tale). Det var ikke bare huler men de mest farverige huler i verden (i følge Guinness Rekordbog). Drypstenene er også ret specielle, da de vokser ret hurtigt. En centimeter hvert år – hundrede gange hurtigere end normale drypsten.

Grotterne kaldes fe-grotterne på grund af to ting. Den ene er, at grotten har så god luft, at det på en måde kan kurere sygdomme. Mest dem der har med lungerne at gøre. I dag fungerer det sådan, at man kan komme ned i hulerne som en pause fra sin sygdom. For det andet går en historie på, at en gruppe mænd engang var dernede for at arbejde. De satte sig ned for at spise og tabte lygten, så lyset gik ud. Det gav plads til et andet lys, men det forsvandt hurtigt igen. Mændene sagde, at det måtte være en fe🧚🏻♀️.






Da vi kom op fra minen var vi kolde og sulte, så vi spiste en masse pomfritter og en butterbrezel (smørkringel – kan ikke anbefales). Så var det tid til Feenweltchen, et slags legeland, og det var sjovt, naturrigt og lærerigt. Vi gravede blandt andet efter sten og guldmønter og fandt en masse – kan anbefales.
Da vi tog hjem, var klokken mange, men det havde været en sjov dag.


I Saalfeld boede vi i et gammelt bageri, som har været i brug siden 1500-tallet og helt til midten af 1900-tallet. Men nu har familien lavet det til et hus, som de lejer ud👍.
Saalfeld var en hyggelig by, der ligesom de andre gamle byer, vi har været i, har en gammel bymidte, fire tårne/byporte og en flod😂.
Nu går toget to the last stop Berlin.
Jeg synes du var den sødeste fe Julius. Man har da aldrig set en fe, der rækker tunge.
Søde små dværge i minerne.
Tænk, at man ikke skal længere væk end til Tyskland for at opleve så meget og se så mange hyggelige små byer.
Knus fra Mormor.
Tusind tak mormor😉.
Og jeg syntes også, at det er vildt, at man ikke skal længere væk for alle de ting😁.
Vi glæder os rigtig meget til at se dig i morgen❤️.