Vi ankom til Katmandu om aftenen (ja jeg er allerede tilbage og jeg har endda været i Sverige i mellemtiden). Hvis man ikke ved det, er dette et skoleprojekt om Nepal i samarbejde med en skole i Nepal, hvor Hvalsø skole havde søgt fonde til en tur for 12 elever og 2 lærere og jeg blev så en af dem. Tilfældigt ja, fantastisk ja.

Vi startede med et døgn i Katmandu, det var en stor oplevelse. Masser af templer, meget fattigt og trafik (ikke lige så meget som i Vietnam). På vejen hen for at se et krematorium (eller det var egentlig bare nogle ligbål udenfor, på et tidspunkt røg der et ben ned fra platformen), var der pludselig aber (Rhesusaber – tjek indlægget dyr). De sad på et hegn og svang sig i elledningerne. Der er meget forurenet luft i Nepal. Der kommer støv i ens øjne og man får sort snot. Sådan var det i hvert fald i Katmandu. 

At møde eleverne fra Nepal var en kæmpe oplevelse. Vi fik en vild velkomst. Det var en ekstrem slidt men stadig forholdsvis nybygget skole. De nepalesiske elever kunne meget få ord på engelsk, men de var stadig nogle af de mest ivrige mennesker, jeg har mødt. Der gik ti akavede minutter og så var vi deres bedste venner. Jeg vil gerne indrømme, at det var en hård og i den grad lang dag. Vi sluttede den af med en klimatur, der var utrolig flot. Vi skulle ud og gå på de der små jordbunkestier i mellem markerne. Det mindede mig ikke om noget, jeg har set før. Det var meget frodigt, tørt og landagtigt. Hvis man altså kan sige det. Ja, tørt og frodigt på samme tid. Det er fordi, det ser frodigt ud på afstand, men når man går tæt på og kigger, så er det ekstrem tør jord. Vi kom til et lille skovområde, hvor vi spottede de største asiatiske antiloper eller sådan skete det ikke. Vi gik bare der ind for sjov, og så spottede vi noget der lignede en stor ko eller elg. Vi spurgte de nepalesiske elever, der sagde, det var en stor skovko. Det troede vi bare ikke på. En af vores lærere søgte på det og fandt ud af, at det var den største asiatiske antilope. Det hed bare skovko på nepalesisk. Tjek Devdara video her: kommer snart.

Vi stod op til endnu en spændende dag. Vi skulle have “normal skole” hele dagen, men sådan blev det ikke. Vi startede med engelsk og samfundsfag med nepalesiske lærere. Selve det at sidde i klasselokalet var en ny oplevelse. Det var mindre, men der skulle være flere. Der var ingen døre og murene var lavet af mursten og cement, men det var ikke en dygtig murer, der havde lavet det. Det smarte ved det var, at det blev koldt, og det er jo smart, når det kan blive 45 grader, når sommeren peaker. Efter det havde vi lidt engelsk med Britt (dansk lærer). Så var der pause, og i Nepal er der skolemad (ligesom i Falun, hvor jeg lige har været). Meningen var, at vi havde en halv times pause og så mere “normal skole”, men sådan blev det (som sagt) ikke. Nepaleserne spiller meget cricket og volleyball, så fodbold easy win til Danmark. Lige pludselig ville de have en meget seriøs fodboldkamp, og så var det som om alt andet var ligegyldigt. De lavede mål i hver ende (stole) og endda gule og røde kort. Skolen er bygget på en mark, så jorden var knoldet. Ja, deres skolegård er en mark, og sådan er det. Det er altså bare noget helt andet. 7 mod 7 og så var det bare i gang. Efter 20 minutters spilletid (ja det var så seriøst), var der forlænget spilletid. 0-0 stadigvæk og så var der straffesparkskonkurrence. Nepal vandt 3-2, men det var lidt snyd. Jeg havde faktisk den største chance i hele kampen, men bolden hoppede lige inden jeg skød, så den ramte min hæl (og nej det er ikke bare en dårlig undskyldning). Hele skolen havde kigget på, ret fedt. Det var nok også mest fordi, vi var der. Vi troede, vi skulle hjem, men i stedet kørte vi ud til (hold godt fast) det andet største hellige træ i Asien. Det var sjovt nok at se. Historien var, at Buddhas mor var født ud af træet og Buddha skulle efter sigende også have boet der i sin barndom. 

Det var lidt en overraskelse, at vi skulle ud på en ny skole med små børn. Programmet, vi havde fået, var ikke det mest præcise i Asien (ha, ha), men det gjorde ikke noget. Vi fik lov til at være en del af deres morgensamling. Den skole vi havde været på de to forgående dage havde 1. til 12. klasse. Den her havde fra børnehaveklasse til 5. klasse. De fleste nepalesiske morgensamlinger er meget ensformige. Vi havde prøvet en den forgående dag, hvor vi sang den danske nationalsang mens nepaleserne stod og grinede i deres fine og meget velholdte skoleuniformer. Men den her skole med de mindre elever, var min yndlings. De var simpelthen så søde. Det var også en del af rutinen af der var en lille gruppe, der havde øvet en lille bøn (hinduistisk), som de så skulle sige til morgensamling, og så skulle alle andre gentage. Det var seriøst sødt. Så kom de tolv 9. klasseselever fra den anden skole (Khadga School). Vi lavede små grupper på seks, to personer fra hver skole. Dem fra den nye skole gik i 5. klasse, og de var meget generte (forståeligt). Deres opgave var at vise os deres skolehave, så vi kunne blive inspireret til senere. Efter lidt snak, skulle vi ud og finde, plukke og samle grøntsager, som vi så bagefter skulle hakke, rive eller pille. Vi hjalp simpelthen med frokosten. Det var meget tilfredstillende. Da det blev eftermiddag, sagde vi farvel og tog ud til et meget kedeligt hvidt tempel. Bagefter fik dem der havde lyst muligheden for at spille volleyball med nogle gymnasieelever. “Men Julius dog – er de ikke ældre og for gode så”. Jo, de var bedre, men ikke større. De var på min højde, og jeg er en lav dansker, men sådan er det i Nepal. Vi fik tæv, og så skulle vi hjem.

Som sagt var vi jo ude på den anden skole for at få inspiration. Så nu skulle vi tilbage til den første skole og planlægge vores egne skolehaver, som vi skulle lave næste dag. Da vi var færdige, skulle vi ud til en planteskole. Det var en lang bustur. Chaufføren havde sagt, at det var lige om hjørnet, men jeg tror vi kørte i halvanden time. Så måtte det også være virkelig vigtigt, tænkte vi. Noget man ikke kan regne med i Nepal er tidsplaner og de lokales tidsfornemmelse. Heldigvis skulle vi også spise frokost i byen (Butwal hed den). Bagefter tog vi op på bjerget via svævebane. Vi var rigtig højt oppe. Oppe på toppen var der ikke så meget. En babybudhastatue, en stor svævebanebygning og en munk. Det var meget flot og roligt. Der var også en smuk solnedgang, da vi var der.

Det var blevet dagen, hvor vi skulle lave skolehaver. Det var et hårdt, men sjovt job. Efter fem timers arbejde, stod der cirka syv flotte haver. Der var chili, tomat, bønner, lange bønner, græskar og så videre. Den her dag var også dagen, hvor vi skulle overnatte hos de nepalesiske familier. Vi havde hele turen været tre ottendeklasses drenge på samme hotelværelse, så vi skulle også være sammen hos de nepalesiske familier. Desværre blev Noah syg, så det var kun Ludvig og jeg, der tog afsted. Vi var der til aftensmad og til at give dem gaver, men så droppede vi at overnatte. Det blev for meget. Det var virkelig et fattigt område. Før vi kom rigtigt hjem til dem, førte tre nepalesiske elever os hen til et marked. Jeg fik det dårligere og dårligere med situationen. Det var mest fordi vi var alene os seks danske elever. Heldigvis kom deres skoleleder forbi og kiggede til os. Jeg ved ikke hvorfor han vidste vi var der. Klokken 21 blev vi så hentet af selv samme mand, det var fedt. Jeg har virkelig tænkt over det siden, om det var den rigtige beslutning, det var det.

Søndag var ren afslapning. Vi skulle bare møde op til måltider. Mandag skulle vi afsted, og der var selvfølgelig afskedsceremoni. Vi fik gaver af skolen, og så vinkede vi farvel. 

Alt i alt har det været en virkelig lærerig oplevelse.

Tjek Katmandu video her: https://youtu.be/vpZhxGYYnYc?si=oTYka8fMk4uPeL-C

Tjek Devdara video her: https://youtu.be/n6tHvCXZsCU?si=EtXMSzOWqAhsZbTJ

फेरी भेटौला