Vildeste sted vi nogensinde har været (Skarpt efterfulgt af Playa Esterillos Oeste i Costa Rica)… Tjek.

Vi havde seks nætter der, og jeg kan (spoiler alert) sige, at det var fantastisk smukt og luksus. Vi lavede nærmest det samme hver dag, med små variationer skal det siges. Phu Quoc er en ø. Vores Resort var et pænt sted, der lå ned af en skråning, sådan lidt i lag. Øverst lå reception, så pool, så strand og hytterne spredt lidt rundt om. Den første dag, var vandet stille og roligt, men resten af tiden var der flere bølger.


Selve resortet var jo pænt og nydeligt, men hvis man gik lidt uden for dets grænser, det ville sige den private strand og restauranten, var der rigtig meget skrald. Tæt på havet, i havet og gravet ned i sandet. Første gang vi prøvede at udforske området, nåede vi ikke ret langt, før det blev for meget med alt det skrald. Så på dag tre besluttede vi os for at gøre noget ved det. De følgende fire dage samlede vi skrald. Vi startede med en stor pose, og byggede så på med en pose mere hver dag, ti fyldte poser i alt. Intet i forhold til hvor meget der var, men bare det at gå gennem restauranten, forbi stranden, forbi poolen og til sidst op til receptionen, har forhåbentligvis sat nogle tanker i gang hos folk; både lokale og turister.


Vi havde også et fast lille frokoststed, som lå nede i byen. Byen er måske så meget sagt, men der lå nogle butikker og restauranter langs vejen. Vi endte lidt med at lave et recap af turen, det vil sige: Vi havde sejlet kajak på Bai Tu Long Bay og vi havde cyklet i Hoi An. Begge de ting gjorde vi også i Phu Quoc, vi manglede bare nattog😂. Vi cyklede nemlig på cykler ned til vores frokoststed, og på den anden sidste dag prøvede vi hotellets kajakker. Det var fedt at cykle, især når det var så varmt. Flere gange kom der også køer forbi, ret så landligt og hyggeligt. Hvad der var mindre hyggeligt, var det skrald der lå i vejkanten, og nogle steder også blev brændt af. Vi endte med at spise frokost det samme sted alle dagene, men det var også et godt sted.



Jeg tror, vi havde savnet rutiner, fordi sådan en faldt vi hurtig i. Den lød nogenlunde sådan her efter de to første dage, hvor vi havde fundet os til rette: Spise morgenmad, samle skrald, i pool eller hav, cykle ned til frokost, pool eller hav, se solnedgang og til sidst spise aftensmad. Det fungerede fantastisk, og så gik dagene pludselig hurtigt. Før vi havde set os om, var det torsdag og rejsedag.



Det har alt i alt været en begivenhedsrig rejse med en svær start (jetlag og sygdom), men vi fik det bedste ud af det. Jeg personligt er mæt på oplevelser og asiatisk mad, men det er ikke slut, for den 1. februar skal jeg afsted alene. Det vil sige uden familien, men med et skoleprojekthold til Nepal. Det bliver spændende. YouTube video her: https://youtu.be/2FipOI2InfE?si=BmyZ_xe7ll1g4MdL

For sidste gang…
Hẹn gặp lại bạn
Engelig synes jeg det er langt at flyve for at samle skrald. Det lyder til I har haft en fin tur. Det har været spændende for mig at følge jer
Ærgerligt med alt det skrald sådan et smukt sted. Man må håbe, det smittede lidt af på de lokale at se jer, for ellers var det nok som en dråbe i havet.
Dejligt at slutte ferien med afslapning og rutiner. Og så bliver det dejligt at få jer hjem igen.