Du træder ud af flyveren… Sauna! Det var så varmt, at man gerne ville tilbage i flyet. Vi kom til vores hotel med bil, hvorfra vi kiggede ud, og der så vi trafikken. Den så vild ud; flere gange var der køer med hundredvis af motorcykler og knallerter, der strakte sig i lange baner. Vi var ankommet ret sent om eftermiddagen, så vi skulle bare ud og finde aftensmad og så tilbage. Der var fortorv, man rent faktisk kunne gå på. Yes. HØR HOV!? Hvad var det? Det var utålmodige motorcykler og knallerter, der overhalede ved at køre ind på fortovet. Lidt frækt, hvis du spørger mig. Vi klarede den stadig og var spændte på, hvad det ville bringe med den trafik, 8 millioner tohjulede, motoriserede køretøjer og 32 grader den næste dag.


Efter en god morgenmad skulle vi ud i varmen, for at udforske byen. Mor og far havde krydset adskillige attraktioner ind på vores bykort. De lå ikke langt væk fra hindanden, så det var meget nemt. Det mest kendte var Det Gamle Posthus efterfulgt af Vietnams Notre Dame, en hel del statuer og nogle store shoppingcentre. Både Det Gamle Posthus og Vietnams Notre Dame er fra den gang Frankrig havde koloniseret Vietnam. Vi tog også i shoppingcentre, og ja det snakker vi ikke for meget om. De købte for flere millioner dong;-). Der var andre sjove bygninger, bl.a. et lejlighedskompleks lavet om til en masse caféer. Vi havde planlagt at spise hjemme, så vi fandt en 7-eleven i mangel af bedre, hvor man åbenbart kunne købe Heinz ketchup, pasta og majskolber. Det var hyggeligt med et afbræk fra restauranterne, hjemmelavet er bare bedre; selv om det er pasta med tomatsovs (studiemad).






Det blev dag tre, og dermed også Delta-dag eller… Vi skulle ud af byen. Vi havde en meget sjov guide, han lavede sjov med alt og alle. Det skulle nok blive en hyggelig tur. Vi var kørt ud til der hvor Mekongfloden forgrener sig i et delta. Der var ikke så langt, skulle man tro! Men på grund af trafik, tog det i hvert fald to timer. Vi skulle først holde ind ved et tempel hvor der boede munke. Der var nogle store Buddhastatuer, og nogle fine huse med bedesteder/altre. Vi så også nogle munke, de var helt skaldede, og dem der havde været der i fire år, havde gule kåber på. Et flot sted, men der var et travlt program, og vi skulle videre. Næste stop var en slags havn til en flod, hvor de øer vi skulle ud på lå. Første ø var kendt for dens honning og bier. Vi skulle smage noget honningte og andre honningprodukter og så over og spise frugter og høre vietnamesisk musik. Det var et meget kort besøg. Næste ø hed Kokosnødøen, der havde de deres egen produktion af kokosslik. Vi fik lov at smage lidt forskelligt. Det var godt men også meget sødt. Det var nogle flotte øer, men desværre var der endnu engang, det satans skrald. Der boede også en masse fiskere, som havde haft det bedre under corona end dem inde i byen. Efter alt kokosslikket kom slangevinen! Simpelthen slanger proppet i risvin, der var også nogle med skorpioner. Nej tak, blev det fra de fleste (inklusiv os), da vi blev tilbudt det, der eftersigende skulle gøre, så man fik flere børn;-) Efter det blev vi kørt med tuktuk ud til et slags campingsted, hvor vi skulle sejle lidt i båd. Jeg har vist ikke snakket nok om det her, men alle, selv dem der er hjemløse eller bor uden noget som helst, har en telefon og Wifi. De bruger den også meget, især mændene på bådene, skal lige havde en smøg, og så scroller de ellers derud af på Tik Tok! Vi spiste frokost, og så skulle vi se deres farm. Der var krokodiller, slanger og catfish. Det var nogle meget små arealer til lidt for mange dyr. Og så gik turen så tilbage til storbyen.




“I dag er det fars fødselsdag hurra, hurra, hurra…”, solen var stået op over en skyet himmel, og en træt halvtredsårig mand vågnede til sang. Far havde fødselsdag på dagen, hvor vi skulle flyve til det sidste sted på turen. Lidt en slags fødselsdagsgave, men det bliver i næste indlæg herfra bloggen.
YouTube video her: https://youtu.be/0enx0efC0iI?si=PaKMn4j38VYoYdV7

Hẹn gặp lại bạn
Det var vel nok en masse spændende ting, I oplevede i Ho Chi Minh. 😄Det er da vildt med alle de motorcykler.
Jeg forstår godt, I ikke skulle nyde noget af slangevin m.m., selv om I plejer at have mod på at prøve det meste.
Det er mærkeligt at alle har mobiltelefoner og wifi, det havde jeg ikke ventet. Jeg troede, det kunne være svært at komme på nettet så langt hjemmefra. Men det er dejligt, at du kan komme til at sende hjem til os. Tak for det Julius.
Hils resten af familien. ❤️
Dejligt at høre om jeres oplevelser, om en trafiktæt by med flotte bygninger.
Varme kunne vi godt bruge her. I morges vågnede vi op til 6 minusgrader.
Spændt på at høre om fejring af Jesper.
Kære Julius.
Lige læst dette ! Spændende.
Nu er det snart vores tur.
Vi glæder os. Når du læser dette er I jo nok kommet hjem.
Jeg glæder mig til at læse de andre ting du har skrevet.
Hils de 3 andre.
Knus også fra Tom
Kære Torben
Dejligt. Jeg skal hilse igen.
God tur til jer.
Mvh Julius