Nordlys, hundeslæde og spa – Hvad mere kan man bede om? (Kiruna, Sverige)

**Så var vi på vej fra Hvalsø station til Kiruna**

Det er lige så langt, som til Napoli, men det er den stik modsatte vej. Det er langt væk, det er det, jeg prøver at sige. Ikke lige så langt, som da vi var i Narvik, men rigtig langt oppe nord på. Det er Kiruna, jeg snakker om, en mineby med 20.000 indbyggere. Før minen boede der Samere. Togturen var præcis den samme som til Narvik. Vi skulle bare stå af lidt tidligere. Jeg er personligt glad for, at vi ikke skulle til Narvik denne gang, da man skulle med en bus fra Kiruna😬, da der havde været et uheld med et af minetogene.

Det var fedt at være i gang igen, hvis man kan sige det sådan. Det var lige før, at man følte sig hjemme i sovekupéen. Sidste gang vi var på de nordlige breddegrader (Narvik) var det i vinterferien. Vi kunne godt mærke, at det var koldere end sidst, da vi trådte ud af toget. -18 grader🥶, men det var jo ingenting i forhold til, hvad der ventede os. Nok om turen med toget, lad os komme til sagen.

Vi var heldige, at vi allerede måtte tjekke ind da vi ankom om morgenen. I papirerne stod der 16.00, men det var vist meget godt, at vi ikke skulle vente. Det var dejligt lige at få pakket ud, slappet lidt af, få noget frokost og få noget varmere tøj på.

Jeg ved ikke, hvis fejl det var, men enten havde far ikke forstået, hvad receptionisten sagde eller også havde receptionisten troet, vi var i bil. Om ikke andet havde far spurgt: “Hvor langt er der til den nye by?” En halv time var svaret…

Den nye by er i stedet for den gamle, da de skal lave nogle strørre udgravninger til minen.

Jeg var bange for at Wilma ville drukne i sneen, hvis hun kom længere ud🥶.

Det tog ikke en halv time kan jeg godt afsløre. Jeg skal også lige sige, at klokken var 12.40 og det er mørkt klokken 13.30, men vi gik stille og roligt afsted. Det var en hyggelig tur, men det fortsatte også bare. Det tog langt over en time, at komme derned. Selvom det føltes længere, men vi fik købt ind og det hele var fint indtil vi skulle hjem igen.

Næste dag var det store højdepunkt hundeslædeturen. Vi mødtes klokken 16.00 og kørte så hen til deres kennel. De fortalte os at chancerne for nordlys var lig nul, men pyt med det, for det var en mega sjov tur, og nogle søde hunde. Koldt men sjovt (-29 føltes som -36🥶). Vi fik heldigvis udleveret ekstra varmt tøj.

Det var så koldt, at det var tvivlsomt med fotografering.

Da vi vågnede næste morgen, var det med at komme i tøjet. Vi skulle hen til en by ved navn Jukkasjärvi, hvor det berømte Ishotel ligger. Ishotellet har kun åbent, når det er koldt nok. Jeg behøver vist ikke at sige mere, billederne taler for sig selv. Desuden var resten af byen vældig fin.

Samisk kirke den ældst bevarede kirke i Kiruna, og omegn.

Hvad er der bedre end at komme hjem til sin hytte efter en hel dag udendørs, tage et par badebukser i hånden, og så vandre ned til et spa. Jeg tror ikke der er noget bedre. Det var virkelig fedt, bare at ligge i et varmt spa med udsigt over vinterlandskabet i -30 grader. Jeg har lyst til at tage tilbage bare for at komme i spa igen😜.

Så blev det nytårsaften. Personligt er det tredje land jeg fejrer det i. Mor og fars femte land, sådan nogle berejste banditter. Vi stod alle på langrend. Det var min og Wilmas første gang, så det var fedt at prøve.

Det ligner jeg fyrer krudt af, men det er snestøv.

Det blev en stille og rolig fejring. Efter maden var der et arrangement udenfor, hvor man kunne sende lanterner op i luften. Det lykkedes, men det var svært i kulden. Da vi kom hjem, så vi fjernsyn. Der var selvfølgelig også den store nyhed omhandlende Dronningen. Vi hoppede ud i det nye år, og så direkte i seng.

Den 1. januar. Første dag i det nye år, men også vores sidste hele dag i Kiruna. Det var lidt irriterende vi ikke havde set nordlys på den hundeslædetur, så der var noget magisk i, at komme ud den sidste aften, og så var der begyndende nordlys. Det var så fedt. Vi var ligeglade med, at vores telefoner gik ud på skift. Det var stadig smukt. Da det var forsvundet, gik vi ind igen. Vi var mega glade… men så ringede Grøn Rejs!

Lang gåtur den 1. Januar – en klassiker.

De havde lige fået en melding. Al offentlig transport i hele Nordsverige var aflyst på grund af -40 grader. Deres tilbud var så, at de havde bestilt en minibus, der skulle køre 15 mennesker til Stockholm. Der blev undersøgt alle alternativer. Jeg er faktisk i tvivl om mor fik sovet den nat. Men der var ingen anden udvej (det lyder meget dramatisk det her). Imens Wilma og jeg tog de sidste kælketure, købte mor og far køresygepiller og armbånd.