Forestil dig et bjerglandskab, der strækker sig så langt øjet rækker. Så er der også vandfaldet, der har et fald på 34 meter ned gennem byen med friskt vand fra gletsjerne – uhmmm. Og selvfølgelig en masse grankogler, der svajer i vinden – uhmmm. Om vinteren er der så meget sne, at selv den blå bakke er livsfarlig. Og prøv så at forstille dig det samme bare med en hotelby ovenpå. Det er en meget præcis beskrivelse af byen med 8 varme kilder og et blåt flag med en kande på. 

Det var rent faktisk rimelig fantastisk. Det kan godt være Alperne ikke er ligeså høje, som Andes eller Himalaya, men Alperne er en smule smukkere, synes jeg. Jeg ved ikke, om det er fordi, at de andre bjerge bare er for høje til, at man kan se de sneklædte toppe?

Nu skal I høre noget sjovt. De ivrige bloglæsere husker godt Selinahotellerne (fra Quito og Cuenca i Ecuador) og her af alle steder i Bad Gastein er der også et Selinahotel. Nærmest det eneste sted i Europa (de er også i Portugal og Storbritannien). Og det var nok grunden til, at vi blev nysgerrig på Bad Gastein.

Vi boede flot. Vores værelse havde udsigt til bjergene, det var vildt smukt😄. 

Byen er, det man i Østrig kalder, en kurby. Det er her folk med forskellige sygdomme tager nogle uger på et kurophold. I løbet af 1800-tallet kom folk fra de fine kredse på besøg for at blive kureret af den friske bjergluft eller et bad i de varme kilder. Det er nok grunden til byens særprægede udseende, der ikke ligner andre bjergbyer i Østrig, med de store palælignende hoteller. I 1950’erne kom skisporten og man begyndte især her i Bad Gastein at dyrke dette (desuden er det her i området den længste østrigske skiløjpe er). I dag er der flere skiturister end kurturister. 

Uh nu skal I høre noget nyt – vi fik gået en masse😂 (ironi).

Alle de gåture er hårde for lamsebasserne og så med vilde stigninger. 

Men visse vasse det er da ingenting. Ja, det sagde jeg før turen, du kan selv spørge mig, hvad jeg synes nu. Jeg ved ikke, om du ville få et svar😉. Nej, ved I hvad, det var faktisk nogle fede gåture. Vi fik næsten besteget et bjerg. Det vil sige, vi nåede halvvejs op, men det var sgu ikke for sjov😬. 

Det var et spændende og hyggeligt ophold i Bad Gastein, og så gik toget til Berchtesgaden…

Berchtesgaden minder på mange måder om Bad Gastein. Byens navn, udseende og den gammeldags stemning der hænger i luften. Det eneste man kan sige er, at bjergene ikke er lige så høje. 

I Berchtesgaden ligger Tysklands største saltmine, som nogle fra Selinahotellet anbefalede os (da vi en aften var med til fællesspisning). Og jeg kan love for, at det var en speciel oplevelse. Selve minen var en stor turistattraktion uden undtagelse! Det mindede lidt om en forlystelsespark; altså dens ydre med nogle butikker, café og sådan noget. Først skulle man have kæmpe overtræksdragter på, fordi der var koldt dernede. Sammen med en masse andre kørte vi 650 meter med et lille minetog. Resten af turen gik vi rundt i gangene og så ting, mens vi prøvede to rutsjebaner og sejlede med en båd over en sø, der var helt spejlblank. Det vildeste var, at minen stadig er i brug og at der arbejder folk dernede. Det har der faktisk gjort siden 1600-tallet og i år har minen 500 års jubilæum. Vi så også nogle minearbejdere på turen. Måden, man i miner udvinder salt på i dag, er ved at bore langt ned og så skylle salten ud af klippen (den tekniske forklaring var på tysk😬). 

Udover saltminen og en masse fin natur, så ligger Hitlers sommerhus, kaldet “Ørneredden”, også her.

Berchtesgaden var en god start på Tyskland og ja nu går toget til München og Alianz Arena😉.