Høje bjerge og lidt sne (Bad Gastein og Berchtesgaden, Østrig og Sydtyskland) 

Forestil dig et bjerglandskab, der strækker sig så langt øjet rækker. Så er der også vandfaldet, der har et fald på 34 meter ned gennem byen med friskt vand fra gletsjerne – uhmmm. Og selvfølgelig en masse grankogler, der svajer i vinden – uhmmm. Om vinteren er der så meget sne, at selv den blå bakke er livsfarlig. Og prøv så at forstille dig det samme bare med en hotelby ovenpå. Det er en meget præcis beskrivelse af byen med 8 varme kilder og et blåt flag med en kande på. 

Det var rent faktisk rimelig fantastisk. Det kan godt være Alperne ikke er ligeså høje, som Andes eller Himalaya, men Alperne er en smule smukkere, synes jeg. Jeg ved ikke, om det er fordi, at de andre bjerge bare er for høje til, at man kan se de sneklædte toppe?

Nu skal I høre noget sjovt. De ivrige bloglæsere husker godt Selinahotellerne (fra Quito og Cuenca i Ecuador) og her af alle steder i Bad Gastein er der også et Selinahotel. Nærmest det eneste sted i Europa (de er også i Portugal og Storbritannien). Og det var nok grunden til, at vi blev nysgerrig på Bad Gastein.

Tog-hygge😀.
Hvilken start😄. “Det er som at gå ind i et eventyr!” (Citat Wilma).
Dejlige senge😁.

Vi boede flot. Vores værelse havde udsigt til bjergene, det var vildt smukt😄. 

Byen er, det man i Østrig kalder, en kurby. Det er her folk med forskellige sygdomme tager nogle uger på et kurophold. I løbet af 1800-tallet kom folk fra de fine kredse på besøg for at blive kureret af den friske bjergluft eller et bad i de varme kilder. Det er nok grunden til byens særprægede udseende, der ikke ligner andre bjergbyer i Østrig, med de store palælignende hoteller. I 1950’erne kom skisporten og man begyndte især her i Bad Gastein at dyrke dette (desuden er det her i området den længste østrigske skiløjpe er). I dag er der flere skiturister end kurturister. 

Her ses vandfaldet👍.
Så blev det vådt😂. Næste etage af vandfaldet!!!
Det blev en glat gåtur😁.
Den gule bygning til højre er Selinahotelet.
Jeg øver svømning👍.
Pool med udsigt🤘.
Perfekt👌.

Uh nu skal I høre noget nyt – vi fik gået en masse😂 (ironi).

Alle de gåture er hårde for lamsebasserne og så med vilde stigninger. 

Men visse vasse det er da ingenting. Ja, det sagde jeg før turen, du kan selv spørge mig, hvad jeg synes nu. Jeg ved ikke, om du ville få et svar😉. Nej, ved I hvad, det var faktisk nogle fede gåture. Vi fik næsten besteget et bjerg. Det vil sige, vi nåede halvvejs op, men det var sgu ikke for sjov😬. 

Det var et spændende og hyggeligt ophold i Bad Gastein, og så gik toget til Berchtesgaden…

Læg mærke til snebjergene.
Og frisk vand fra bjergene.
😁
Afsted det går.
Sne!
Hvilken udsigt😉.
Her ses vores rute, vi kom næsten helt derop. Selve byen ligger i 1000 meters højde og på turen op nåede vi 1800 meters højde👌.
Sikke nogle bjerggeder😀.

Berchtesgaden minder på mange måder om Bad Gastein. Byens navn, udseende og den gammeldags stemning der hænger i luften. Det eneste man kan sige er, at bjergene ikke er lige så høje. 

Velkommen til Berchtesgaden😄.
“Står på en gangbro, bag dig ses Berchtesgaden😂”.
Klar til minen💪. Vi måtte desværre ikke tage nogle billeder dernede.

I Berchtesgaden ligger Tysklands største saltmine, som nogle fra Selinahotellet anbefalede os (da vi en aften var med til fællesspisning). Og jeg kan love for, at det var en speciel oplevelse. Selve minen var en stor turistattraktion uden undtagelse! Det mindede lidt om en forlystelsespark; altså dens ydre med nogle butikker, café og sådan noget. Først skulle man have kæmpe overtræksdragter på, fordi der var koldt dernede. Sammen med en masse andre kørte vi 650 meter med et lille minetog. Resten af turen gik vi rundt i gangene og så ting, mens vi prøvede to rutsjebaner og sejlede med en båd over en sø, der var helt spejlblank. Det vildeste var, at minen stadig er i brug og at der arbejder folk dernede. Det har der faktisk gjort siden 1600-tallet og i år har minen 500 års jubilæum. Vi så også nogle minearbejdere på turen. Måden, man i miner udvinder salt på i dag, er ved at bore langt ned og så skylle salten ud af klippen (den tekniske forklaring var på tysk😬). 

Udover saltminen og en masse fin natur, så ligger Hitlers sommerhus, kaldet “Ørneredden”, også her.

Fra vores terrasse kunne vi se ”Ørneredden” oppe på bjerget øverst til venstre.


Dejligt billede😉.
Der er ikke mange meter igen😄.
Be strong Wilma💪.
Endnu et af brøderne Grimms eventyr😁. Brødrene Grimm er desuden fra Tyskland👍.
Auf wiedersehen👋🏻. Vi boede i igen i et gult hus🤘.

Berchtesgaden var en god start på Tyskland og ja nu går toget til München og Alianz Arena😉.

4 Kommentarer on “Høje bjerge og lidt sne (Bad Gastein og Berchtesgaden, Østrig og Sydtyskland) 

  1. Halløj i Sydtyskland
    Jeg kan rigtig godt lide blanding af flotte alper, kurbad, bjerggeder, Grimmeventyr og så lige et dyk ned i en saltmine.
    Så venter der lige noget fussball måske.
    Knus fra bedstefaster Marianne

    1. Hej Bedstefaster
      Fantastisk beskrivelse🤘.
      Ja det blev til noget fussball med stort F😉.
      Jeg skal hilse mange gange☺️.

  2. Dejligt, at I stadig kan finde eventyr rundt om i Europa.
    Jeg skal love for, at Bad Gastein er en fantastisk flot by. og sikke et luksushotel I boede på med pool og det hele. En utrolig flot tur, I vandrede, den slog vist den, vi var ude på ved Firenze.
    Hvor er i seje.
    Det lyder også spændende med saltminen, I var nede i, selv om der var lidt “turistet”.
    Jeres billeder er skønne. Men nu glæder jeg mig mest til at se jer herhjemme om en uge. Selv om I jo stadig har et par oplevelser til gode. Så I må selvfølgelig også nyde slutspurten.
    Kærlig hilsen og knus fra Mormor.

    1. Kære Mormor
      Vi glæder os i særdeleshed også til at se dig og er næsten mætte på eventyr😉.
      Alt tyde på snarlig hjemrejse: En taske der er gået lidt i stykker, Wilmas armbånd var faldet af og interrailappen brokkede sig lidt i en periode😂.
      Jeg skal hilse mange gange❤️.
      Knus Julius

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *