Et geni eller to og mormor på besøg (Firenze, Italien)

Vi er i Italien, wooow hvor fedt.

Firenze er ikke for fodgængere, er det første, jeg vil sige. For det andet er det en helt fantastisk by med nogle vilde bygningsværker, personer og historier. Måske kender du Leonardo da Vinci, Dante Alighieri eller måske Galileo Galilei. Jeg kan love dig, at hvis du ikke kender dem nu, så gør du det snart, i hvert fald hvis du læser denne tekst færdig.

Os foran katedralen (FAR😑).
Find Julius🤭.
Der var nogle flotte mønstre på katedralen😄.
Sikken en posering🤘.
😂

I Firenze er der en katedral, som er meget kendt, den hedder Di Santa Maria del Fiore. Selvom man begyndte at bygge den i 1296 og indviede den i 1436, så står den der stadig og bliver brugt den dag i dag. Den kugle, der sidder på toppen af kirkens kuppel, har Da Vinci, som helt ung, været med til at lave – ret sejt.

Apropos Da Vinci så er han en af de genier, jeg nævner i titlen.

Leonardo da Vinci var en videnskabsmand, der gjorde sin videnskab gennem kunsten. Han startede som lærling, men senere rejste han ud for at male, men også for at undersøge og eksperimentere. Leonardo blev ikke super populær blandt sine kunder, da han sjældent gjorde tingene færdige. Eksempelvis maleriet Mona Lisa blev han aldrig helt færdig med. Han beholdt det til sin død. Mona Lisa betyder my-lady Lisa eller madame Lisa på engelsk. Egentlig var Mona Lisa ikke nogen speciel dame, hun var bare gift med en silkehandler fra Firenze, der havde råd til at få hende malet. Da Vinci bestilte underholdning til Mona Lisa, så hun kunne holde smilet (se også indlægget, “Paris, en hyggelig storby”). 

Som videnskabsmand opdagede Leonardo ved at skære lig op, bl.a. hvordan sener og muskler arbejder sammen. På baggrund af den romerske arkitekt Vitruvius’ teori om, at mennesket passer ind i både en firkant og en cirkel, lavede Da Vinci tegningen af den Vitruvianske mand og indså, at Vitruvius havde ret. Udover alt dette lavede Da Vinci tegninger og udtænkte ideer med mekanikker, flyvning og dampdrevne maskiner. Dette var dog bare en masse tegninger. Han nåede at skære/dissekere omkring 30 lig og lave mere end 100 tegninger af menneskekroppen. Han er desuden en af de fire italienske kunstnere, der har lagt navn til Ninja Turtles: Leonardo, Michelangelo, Rafael og Donatello.

Den Vitruvianske mand.
Leonardo da Vinci: Født i Anchiano d. 15. april 1452 og død i Aboise (i Frankrig) 2. maj 1519. Kendt for sin kunst og videnskab.

Det andet geni fra Firenze er selveste Dante Alighieri. Manden bag bogen “Den guddommelige komedie”, som han blev færdig med i 1321. Det tog ham 15 år at skrive bogen, så han tog sig god tid. Ligesom Da Vinci beholdt han bogen indtil sin død (for Da Vinci var det dog et maleri). Da bogen kom ud, blev den ikke anerkendt. Faktisk blev den helt og aldeles bandlyst. Der blev sagt at man ikke måtte læse bogen, da det var en fornærmelse mod Gud og han blev landsforvist fra sin elskede by – trist slutning må man sige. Heldigvis blev hans bog i 1897 hevet frem igen og så blev han endnu mere kendt, og det var en bedre slutning😉.

Dante Alighieri: Født i Firenze 1265 og død i Ravenna d. 14. september 1321. Kendt for sin bog “Den guddommelige komedie” men også for sine digte.

Da vi var lang tid i Firenze, tog vi nogle smutture med tog ud af byen. En af dem var til Pisa, hvor det kendte Skæve Tårn står/ligger, og det var virkelig en spøjs oplevelse. Da vi kom, vidste vi ikke præcis, hvor det Skæve Tårn lå/stod, så vi blev i særdeleshed overraskede, da vi kunne skimte det for enden af vejen.

Det var virkelig skævt og ligesom katedralen Di Santa Maria del Fiore, så var det Skæve Tårn også gammelt. Det blev bygget i slutningen af 1100-tallet. Tårnet begyndte allerede at hælde lidt, da den tredje etage blev bygget. Det mærkelige var, at dem der byggede det, ikke stoppede med at bygge🤔. Det siges, at det blev skævt på grund af den våde jord, tårnet blev bygget på. Det Skæve Tårn er et klokketårn, der hører til en katedral. Det måler 55,86 meter på den lave side og 56,70 meter på den høje side. Den italienske mafia havde i 2014 en plan om at sprænge det Skæve Tårn i luften, men det blev heldigvis ikke til noget.

Man kan skimte det.
Ja skævt var det.
😂
Alt er skævt🤘.
Da, dar.
Jubi😄.

Udover det Skæve Tårn bød Pisa også på endnu et geni, nemlig Galileo Galilei. Han var en finurlig én. Som fysiker, astronom og filosof gjorde han mange opdagelser. Galileo er manden, der opfandt teleskopet – rimelig sejt. Så fandt han også ud af, at Jupiter har måner. Det gjorde han ved hjælp af sit hjemmelavede teleskop. Galileo udgav i marts 1610 værket “Sidereus Nuncius”, hvor han skrev om sine mange opdagelser og tanker. Men det syntes det katolske styre ikke om (på grund af hans påstand om at Jorden bevæger sig rundt om Solen og ikke omvendt), og så smed de Galileo i fængsel. Det blev dog hurtigt til husarrest. I 1992 (det år hvor Danmark vandt EM i fodbold) erkendte Paven Johannes Paul II, at det var en fejl af den katolske kirke at smide Galileo i fængsel.

Galileo Galilei: Født i Pisa d. 15 februar (også min farfars fødselsdag) 1564 og død i Arcetri d. 8 januar 1642. Kendt som astronom, fysiker og filosof.
Tadar🤘.
Foran Ponte Vecchio en bro, der er et varetegn i Firenze😄.

Firenze er en stor men dejlig by, hvor vi udover Pisa også tog til Ronta (minder meget om Ronda i Spanien). Det spændende ved Ronta var, at den var lille og omringet af natur, og det blev en fed tur, hvor vi fik gået rimelig meget (mere end planen var da vi for vild)🤣.

“Klar til Ronta gåtur?”
“Så er det afsted!”
“Okay vildt nok”.
“Åh nej skal vi krydse en flod (godt vi havde sandaler på)”.
“Ush det er tissekoldt”.
“Endelig ovre på den anden side“.
“Allerede trætte?”
“Alternativt tøj”.
“Kom så det her kan vi godt”.
“Klarer alle det?”
“På vej mod stationen“.
“Og så var det bare med at vente😹”.

Vi har nydt at have mormor på besøg, det har været hyggeligt. I Firenze fik vi lavet en hel del, vi var blandt andet på Da Vinci Museum, hvor der var nogle sjove aktiviteter med hans opfindelser (det mindede meget om Experimentarium). Så holdt vi også mors fødselsdag – det var hyggeligt. 

Fødselsdagsmiddag👌.
Vi var også et smut på det danske konsulat i Firenze for at brevstemme.
Og tegnetid🤘.
Og så har man sgu fortjent en drink🤣.

Nu går toget til Rom – en endnu større by👍.

Ses i Rom👋🏻.

4 Kommentarer on “Et geni eller to og mormor på besøg (Firenze, Italien)

  1. Dejligt, at Kirsten kom ned til jer og fejrede Lise! Tænk at katedralen i byen er så stor. Jeg var der for 28(!) år siden, så dengang var jeg på din alder, Julius. Det var faktisk også i maj måned. Yikes!
    Hehe, godt I fandt på lidt anderledes hånd- og hovedbeklædning i Ronta. Det må have været koldt 😉 Her er det endelig begyndt at regne efter mange uger uden nedbør. Det er landmænd og haveejere meget glade for. I slutningen af næste uge skulle det blive 25 grader! Det er næsten ikke til at forestille sig.
    Hav det dejligt dernede.
    Masser af kram fra Nordvest :-*

  2. hold da op det er lang tid siden jeg har fået tjekket, der er meget at se😅. Flotte statuer over det hele, og skæve bygninger. ville nok være lidt nervøs ved at stå ved siden af dem.
    tillykke til Lise og god tur videre til rom.
    hilsen fenya 5.c👍

  3. Kære Julius.
    Jeg kan virkelig godt lide dine funderinger om ninjaer og det skæve tårn i Pisa.
    Dejligt at i havde besøg af mormor.
    Knus fra bedstefaster Marianne

  4. Hvor fantastisk og mega hyggeligt med Kirsten på besøg. Rasmus og jeg var på bryllupsrejse til Firenze. Elsker den by. Det er så vildt, med alt det I oplever. Glæder mig mega mega meget til at høre om det, når I snart kommer hjem. Jubiiii

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *