

Da vi gik rundt i Cordobas gamle byområde, kunne vi virkelig mærke, at der var meget historie bag. Tag eksempelvis den moske, som du kommer til at læse mere om nedenfor. Udenpå moskeen er der arabiske mønstre og mosaikker og romerske søjler. Det er sådan nogle ting, der får en til at ville vide mere.




Cordoba har haft en svingende historie. De har hørt under mange kulturer, heriblandt maurerne og romerne. Perioden år 750 til 1000 var Cordobas guldalder. Byen overskyggede både London og Paris. Cordoba var en storby med 500.000 indbyggere, rindende vand, gode biblioteker samt belyste gader og gode hospitaler. Det hele var under maurerne, som er et blandingsfolk af arabere og berbere (nordafrikanere). Det var i oktober 711 at maurerne slog til. Legenden lyder, at en lille gruppe sneg sig ind og fandt et svagt punkt i byens forsvar. Så dræbte de vagterne og åbnede byporten, så resten af soldaterne kunne komme ind – og det var der Cordobas lange storhedstid startede.



Byens nye muslimske herskere tog straks fat på at forstærke forsvarsværkerne. I Cordobas centrum står en kæmpe moské, der hedder La Mezquita. Det vilde ved den moské er, at området næsten altid har været et religiøst sted. Det startede med romerne, der byggede et tempel, efter romerne blev der bygget en visigotisk kirke og så kom maurerne og byggede moskeen på resterne af romernes tempel og den visigotiske kirke (visigoterne er et kristent folkeslag). Da maurernes rige faldt, blev der bygget en katedral inde i moskeen😯. Før der blev bygget en katedral, kunne der være plads til 80.000 bedende muslimer.


Der er stor forskel på, hvor man er henne i Cordoba, men ikke fordi byen er meget stor. Nej, det er bare kontrasten fra bjergene til floden ved den gamle bydel. Apropos bjerge, så var vi oppe og gå i dem. Det var en virkelig fed oplevelse at gå der ude i naturen med duften af appelsintræer (som var over det hele, også i byen) og oliventræernes “svajen” i vinden.






En ting, jeg især var glad for, var alle legepladserne med fodboldbaner (jeg kom dog ikke til at slå min rekord i jongleringer, men det var stadig sjovt😄).

I byen er der mange gamle mennesker, der sætter sig ned og får en øl eller en lille en til venstrebenet, både om formiddagen og om eftermiddagen.

Nu går toget helt ned sydpå til Algeciras, det bliver spændende😉.

Rigtig god påske til jer også. 🐣🐥
Og tak for en flot og spændende historie om Cordoba og maurerne. Man undrer sig altid over, hvor udviklede de var nede sydpå den gang, vi ikke en gang var nået til vikingetiden.
Det lyder også dejligt med jeres vandretur i bjergene, og sikke et blomsterflor. 🤗
Rigtig god påske til jer alle. Lyder som den dejligste tur gennem Europa. Sidst jeg var i Barcelona, var med din mor Julius 😆😆😆. Det var hyggeligt. God tur videre. Kram
Dejligt😄
Og god påske i ligemåde😉
Hej søde folk
Sjovt at se og læse om forskellene fra nord til syd i Spanien! Og alle de smukke mosaikker… Har I set påskeoptog med folk i hvide dragter?
Og har I det ellers godt?
Miwer og jeg har i dag gået en halv amarmino (det var koldt og vi kom sent af sted, så det blev en halv frem for en hel tur).
Jeg har haft en uges påskeferie til og med i morgen, tirsdag, og har nydt det i fulde drag 🥰
Besitos a todos 😚 Ha’ luego!
Hej igen Julius det var ergligt at i ikke måtte tag billeder klassen savner dig MVH Viktor
Hils klassen mange gange😊 Jeg savner også dem og dig😄