Det var en sindssyg bådtur til Santa Cruz. Speedbåden hoppede afsted på bølgerne og rystede mavesækkene godt og grundigt i tre timer. Vi var stået op klokken seks og var sejlet klokken syv. Vi havde ikke fået noget ordentligt mad, men vi fik købt lidt yoghurt og nogen kiks i en automat. Det var ikke en rar tur, men da vi satte vores fødder på land, kom vi hurtig på andre tanker. Det var meningen, at vi skulle blive hentet, men da der ikke kom nogen, tog vi en taxi selv. Vi fandt hurtigt ud af at Santa Cruz er betydelig varmere end San Cristobal. Det har noget at gøre med, hvor meget vind der er. Noget andet vi lagde mærke til var, at der var flere turister. Da vi trådte ind på havnen, var der meget festligt, og der lugtede virkelig af hav. Lige pludselig fløj en blåfodddet sule henover hovederne på os. Det var første gang, vi så sådan en.


Vi fik spist noget mad og så gik turen mod Darwin Centeret. Det var lidt kedeligt😆. Vi så store landskildpadder, men det var i fangenskab☹️. Til gengæld var det spændende at høre lidt om Darwin og landskildpadder. Man skulle have guide med på turen i det udendørs museum og forskningscenter. De forskede og opfostrede skildpadderne på centeret. Jo større de blev, jo større bur fik de. Meningen var, at når de fyldte fem, skulle de ud i naturen igen. De kunne se på skjoldet, hvilken ø de skulle på, det var ret vildt at tænke på, at hver ø på Galapagos har sin egen slags skildpadde, i hvert fald de fleste. For en gang var det sådan, at sømændene fangede skildpadderne og brugte dem til proviant. Men nogle af skildpadderne kom over på de andre øer (det var ikke så godt). De havde også nogle ældre skildpadder, grunden til at de ikke var blevet lukket ud i naturen var, at de var hybrider. Det er hvis en skildpadde fra en art parrer sig med en anden, så bliver ungen en ny art og dem ville de ikke have ud i naturen. Det var lærerigt at være på Darwin Centeret. Vi sluttede dagen af med at spise på en lækker lille shawarmabiks, hvor de blandt andet havde humus og falafel (det var kun lokale råvarer). Bagefter gik vi ned på havnen og så sorttippede hajer i vandet – det var helt vildt (de kan kun blive op til halvanden meter, men det var fedt at se hajer). På kajen var der også nogle der solgte fisk. Mens de stod der kom pelikaner, søløver og katte ivrigt dertil – de ville også have fisk. Hvis man var god, kunne man få et billede, med både pelikaner og søløver. Santa Cruz var ved første indtryk ikke særlig roligt, men efterhånden forstår man charmen.






Næste dag var vi klar til en lang tur til en strand. Der var måske fem kilometer derud, vi vidste, at det ville blive en varm tur og det fik vi virkelig ret i. Men alt har et formål, som jeg plejer og sige: “Man må yde før man kan nyde”. I lagunen så vi ikke så mange dyr, men det var til gengæld en lækker og naturlig pool (en lagune er noget stille vand, det kan f.eks ligge omringet af klipper). På vej tilbage var der en lille lagune, hvor vi så en haj! Mor og Wilma lå og snorklede på lavt vand, da mor pludselig tror, at hun ser en stor fisk. Hun rejser sig op og finder ud af, at det en haj😮. Vi følger den indtil den svømmer ud i havet. Der var også en stor strand, men den måtte man ikke bade på. Der var en masse havleguaner – de er ret vilde. Sandet var helt hvidt og vandet turkist (det er der nok mange der går og drømmer om hjemme i dk😉). Det kan godt være, at man har det dejligt og nyder det, men så er der turen tilbage igen. Min talemåde bliver lavet om til: “Man må yde, før man kan nyde og så igen yde😂”. Men trods vandmangel og solstik var vi stadig i live, da vi kom hjem. Det blev en hurtig dukkert i poolen og så ud i byen og købe noget mad og sætte sig ned på molen. På vej hen til nogle bænke så vi en havskildpadde i havnebassinet! Der var også hajer, der svømmede rundt om den. Det var helt vildt. Der kom også pelikaner flyvende over os!
Der var en dejlig dag.







Næste dag skulle vi ud til endnu en strand, hvor det var muligt at se flamingoer. Det var en god køretur på en halv time derud, hvor vi pludselig så en stor landskildpadde på cykelstien ved siden af. Vi så flere små i vejkanten, det var nok derfor der var et skilt med, at man skal passe på skildpadder over vejen😂. Der var ingen flamingoer, men det var en flot strand med både pelikaner og havleguaner. Vi fik badet og så tog vi hjem og spiste frokost. Til frokost fik vi den lokale og virkelig lækre frokost, almuerzo. Almuerzo består først af en portion suppe, nogle gange med popcorn i, bagefter får man ris og bønner med noget kød til. Tilslut får man en lille dessert. Vi fik lækker grillet tun til vores ris og bønner.

Vores rejse, i denne omgang, er næsten færdig. Nu er der kun cruiset tilbage. Det bliver spændende😄.
Hej Julius og Famile
Det er lang tid siden vi sidst har været inden på bloggen
Sikke mange oplever i har været på siden vi læste sidst
Dejligt at du har nogen at spille fodbold med.
Vi kan godt forstå at du bange og ked af det da jaguaren angrib dig.
Jeg syns også det er fjollet at de har bygget to broer under hinanden.
Kristine syns at oversvømmelsen var uhyggeligt og 32 mennesker døde.
Vi synes I virker vildt seje til at spise al den fremmede mad og vi kan godt forstå Julius at du nogle gange er ret skeptisk med madhygiejnen. Det ville vi også være.
Vi håber I har det godt og vi glæder os til at se Jer igen.
Tak😄.
Vi kan snakke om det hele når jeg kommer hjem om to dage😄.
Savner jer vildt meget☺️. (Især at spille fodbold med Noah).
Spændende at høre om alt det I fik lært om skildpadder i Darwin Centeret. 😊Og så har I også set hajer nu, og Mor har ovenikøbet badet med en. 🤭
Det kan godt være, I har det rigelig varmt, men nyd det nu og også de flotte strande, snart er I hjemme til den danske vinter igen. 😉
Håber jeres Cruise var fint. 😄
Knus😘❤️
Vores cruise var fantastisk😄.
Savner dig☺️. Ses om to dage😄.