Tagterrasse og sygdom (Baños, Ecuador)

Sammmenlignet med turen til Amazonas var busturen til Baños det rene vand. Tre en halv time, pfff ingenting😆. Den busterminal vi tog fra, i Quito, mindede mere om en lufthavn end en busterminal. Vi ankom da også med næsten velbehag – vi skulle alle tisse🤣. Busstoppestedet bød mest på små boder med sukkerrør😆. Her, omringet af Andesbjergene, gik vi af noget der mindede om Allajuelas veje. Fastklemt mellem to bygninger, var så porten ind til Casa Amarilla City. Et dejligt lille hostel med tagterrasse, der havde udsigt til Andesbjergene og vandfald😄. De tre nætter vi var her gik blandt andet med gåture i de fantastiske Andesbjerge.

Musik i ørerne samtidig med at der kører amerikansk actionfilm med spansk tale på stor fladskærm inde i bussen😆.
Corny fjernsyn der sender gurligris på spansk😄.
Bordfodbold på tagterrassen😉.
Far finder en guitar, hvor er mit klaver😂.
Blogskrivning, madlavning og tegnetid😉.

Efter at have udforsket byen, spist på et lokalt marked (hvor jeg var en lille smule tvivlsom i forhold til madhygiejnen) og leget på en dejlig legeplads (her fik jeg spillet fodbold) sluttede vi af med at drikke varm kakao (som de er kendt for her i Ecuador). Så var det med raske skridt mod de store bjerge. Baños ligger nærmest på kanten af en stor flod, hvorefter Andes udfolder sig. Der var en kæmpe bro, der førte over på den anden side og op af en grusvej. På broen var der nogle, der var i gang med at være vovehalse (det var lidt ligesom Bongy jump, bare hvor man gynger i stedet for at ryge op og ned). Der var omkring tohundrede meter ned🤭. Vi nåede at se en springe ned😄. Meningen var, at vi skulle rundt og ned til floden over en anden bro, men vejen derned var desværre lukket, fandt vi ud af. Men det var en flot tur og vild udsigt. Der var nogle der havde en trætomatsplantage (hvis der lige var nogle der ved hvad det er) på bjergsiden. Turen sluttede af med, at vi gik tilbage af den store bro og i stedet gik ned på en lille hængebro.

Wow😮.
Wow 2😆.
Find Julius😉. Det var sjovt at spille fodbold😊.
Flyv godt😉.
Kakaodrikning😊.
Der er langt ned😬.
De tre bukkebruser😆.
Det er trætomater.
Bro med bro nedenunder🤨.
😮😊.
Wow en fantastisk udsigt😉.
Godt det ikke var ud over klippen😆.

Det er flere ting, der er ret spændende her i Ecuador. Det er eksempelvis ret interessant at se, at de fleste er ligeså høje som mig. Der er ret meget forskel på, om man er rig elle fattig, mand eller kvinde. Det er kun mændene der er buschauffører, og i det hele taget arbejder med transport. Kvinderne derimod sælger billetter til busserne. De råber den by, som bussen går til – det lyder ret sjovt. I forhold til rig og fattig, er der ret mange tiggere. Men også mange gadesælgere! Der er også stor forskel på tøjet, nogle går klædt som i Europa mens andre har hatte, lange fletninger og ponchoer. Det er det oprindelige folk.

Morgenmad på tagterrassen😉.

Næste morgen havde far ondt i maven, så det var kun Wilma, mor og jeg, der tog ud til de varme bade, der er byens varemærke. (Lidt ligesom La Fortuna, er de også fra vulkaner). Der var kun lokale, da vi kom luntende i vores badetøj og sorte badehætter (man skulle have badehætter på🙄😂). Nogle kiggede på os, som om vi var de mærkeligste, de nogensinde havde set. Det var meget afslappende at ligge i det varme vand, mens man kigger op på et flot vandfald. Det var da også der, det kolde vand kom fra, for der var også kolde pools. Vi startede i det varme, fordi det kolde simpelthen var for koldt. Efter det varme, tog jeg mig sammen og hoppede i det kolde🥶. Lidt senere gik jeg op og hoppede tre gange i streg i det kolde. Vi aftalte så, at vi gik ned i det brandvarme, og det var her jeg fik det lidt dårligt. Wilma gik slet ikke i, mor kom i med nød og næppe, mens jeg bare gik i. Jeg blev helt følelsesløs. Jeg gik hurtigt op igen, for at genvinde min kropstemperatur. Der skete heldigvis ikke noget, udover at jeg fik det lidt dårligt😄. Da vi gik hjem, købte vi fredagsslik, som var hjemmelavet. Slikket her er ikke det samme som derhjemme. Man kan for eksempel ikke få lakrids, vingummierne er anderledes og alt smager af sukker. Senere tog vi alle ud på en gåtur, men det gik nærmest lodret op, så vi stoppede ved et godt udsigtssted. Og så gik vi ned igen.

Pause på en sten😄.
Man kan godt forstå det var hårdt😊.
På vej op😅.
Endelig oppe😉.
Pas på du ikke falder ned😬.
Julius går i gennem byen😉.
Bedre sammen😄.

Planerne bliver ændret på stribe i øjeblikket. Men nu skal vi til Rio Bamba, hvor vi skal tilbringe en nat. Så har vi planlagt at tage til Cuenca fra søndag til fredag (på Selina hostel), hvor vi en af dagene skal på tur til Ingapirca (den eneste inkaruin i Ecuador), Til sidst går turen til Guayaquil, hvor vi ikke har planlagt et sted at være, men vi skal derhen for at flyve til Galapagos. 

Baños var vildt flot, men også lidt ødet nogle steder😉. (Der er kommet to nye billeder i mosaikker😄).

3 Kommentarer on “Tagterrasse og sygdom (Baños, Ecuador)

  1. Kære Julius og I andre. 🥰
    Det ser ud til, at I er kommet væk fra regnen. Meget betryggende. Jeg var lidt bekymret over de mudderskred. 😫
    Det var dejligt at høre fra jer igen, og et fint sted I har fundet til at opleve Andesbjergene fra. Busturen dertil var jo nærmest med luksusbus, og hotellet ser også dejligt ud. Andesbjergene er fantastiske med vandfald og varme kilder. Håber, du er frisk igen efter turen i det varme vand, og at Fars mave også er Ok igen. Du havde nok ret i det, du skrev, om den manglende hygiejne på markedet. 😉
    Men nu er I jo allerede videre, og vi kan spændt vente på fortsættelsen af jeres oplevelser.
    Jeg savner jer og glæder mig til at se jer hjemme igen om ca. 3 uger. ❤️

    1. Hej Mormor
      Både far og jeg har det fint igen😉.
      Jeg kan godt forstå du blev bekymret over mudderskreddet, det gjorde vi da også lidt😆.
      Baños er ikke det eneste sted man kan nyde Andesbjergene, Andes strækker sig ned gennem Sydamerika😄.
      Men Baños var vildt fedt😉.
      Der kommer et Riobamba indlæg her til aften😊.
      Glæder mig til at fejre dig og Wilmas fastelavnsfødselsdagsfest😄.
      Savner dig😊❤️.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *