Storby (Quito, Ecuador)

Tolv timer senere, hvis ikke mere, stod vi foran et aflåst hotel Selina. Men der kom hurtigt en meget træt nattevagt. Det var midnat, og der var gået fjorten timer, siden vi tog afsted fra Jamu Lodge. To timer med båd og så en lang bustur med et lyn hurtigt aftensmadsstop (og på et tidspukt stoppede bussen for at sætte nye hjul på🤨), før vi ankom i Secret Garden. Det endte med en taxi til Selina hostel.

Den trætte nattevagt gav os nøglen til værelset, og lettede men trætte gik vi op på værelset. Vi åbnede døren, der var kun en seng – ned igen. Nattevagten løb op og ned af trapperne, og endelig kunne vi få et firepersoners værelse (far måtte gå ned igen, da Wilma og jeg ikke havde fået dyner).

Træt Wilma, det var også en lang bustur😆.

Det øs pjask regnede, da vi vågnede, så vi sov længe og spiste ikke frokost den dag. Det tog lang tid at tage sig sammen til at komme ud på grund af regnen. Det var da også først sent om eftermiddagen, at vi i rask trav gik mod busstoppestedet. Og det var måske ikke så smart. Vores plan var at tage til den gamle bydel. Da den første bus kom, stod vi klar. Vi stod endda først i køen, men folk maste bare. Bussen var propfyldt, vi havde selvfølgelig ikke tænkt over, at alle skulle hjem fra arbejde på det tidspunkt😆. Vi kom ikke med i denne omgang. Og det var da også med nød og næppe, at en mand nåede med, hans jakke sad fast i døren😂. Vi nåede næste bus, men vi fastslog alligevel, at det var første og sidste gang vi tog med bus i Quito, da vi fandt ud af at det kostede næsten det samme som en taxi. Det forsatte med at regne, og da vi steg ud af bussen, blev vi virkelig våde. Vi gik op ad en bakke på gågaden og der kom lovens lange arm sørme gående i flok. De så triste ud. Det var der også en grund til, de skulle nemlig ud og styre trafikken🤣. Det blev lidt for meget med regnen, så vi satte os ind på en lille restaurant og fik aftensmad.    

Juicedrikning mens vi venter på aftensmad👍.

Bagefter tog vi en taxi hjem og spillede kort. Wilma og jeg kom vist nok for sent i seng (igen). Det blev ikke bedre af, at vi blev vækket igen. Vi havde godt nok hørt det dyttede meget, men vi havde ikke forestillet os, at der var oversvømmet i lyskrydset nedenfor (det vilde var, at der oppe i bjergene var mudderskred, så treogtyve mennesker i Quito havde mistet livet!)

Oversvømmelse😮.

Næste dag var lyskrydset spærret og folk skovlede mudder op i lastbiler og traktorer. Det regnede ikke den dag. Det var da også derfor, at vi valgte at gå en lang tur rundt i byen. Her var vi blandt andet på et lokalt marked, prøvede at komme på museum (var lukkede måske pga. Corona) og til sidst oppe i en form for kirke ved navn La Bassilika. Mor og jeg blev lidt højdeskræk oppe i tårnet, fordi der var ret så langt ned (trapperne blev også mindre og mindre😆). Men Wilma ville længere op. Det gjorde hun så sammen med far. De kom hurtigt ned igen, nu var Wilma også blevet en smule højdeskræk. Det var en flot domkirke🤩.

Avokado og kylling sandwich til frokost, mums🤤. Aldrig har jeg elsket avokado så meget, og så med fritter til🤩. Byturen var rigtig dejlig og vi sov alle godt den nat.

This is the town😉.
Be strong Julius træner også nu😂.
Be strong Wilma løber Marathon🦵.
Wilma stikker op😉.
Det kostede mig en hudafskrabning😒😆.
Alle muséer var lukkede den dag😒.
Notre Dam junior🧐.
Det var et flot sted😄.
Det må jeg sige😮.
Rå som få🤨.
Hvorfor over øjnene?🤨🧐😆
Benovet Wilma🧐. Men hun ville længere op😮.
En ensom spejder😊😆.

Næste morgen mødte vi Krysthell, og de to rejsende damer fra Danmark på Selina. Det var hyggeligt at mødes og tale med Krysthell igen. Hun fortalte blandt andet, at den gruppe, hun var blevet sluttet til efter os, havde været rigtig dårlig. Den bestod udover de danske damer af en schweizisk familie og et russisk par. Det russiske par havde blandt andet brokket sig over, at der ikke var varmt vand (i junglen!!!) og at der ikke var aircondition (i junglen!!!) De havde tilmed nægtet at padle på den fælles kanotur. Men det værste var, at damen havde taget en hårtørrer med ud til Amazonas. Ronald sagde, at det kunne strømgeneratoren ikke klare – “Jeg er ikke nogen indianer”, havde hun svaret😮. (Ronald havde bare taget hårtørreren ud af hånden på hende👍💪). På et tidspunkt spurgte de Krysthell, hvor hun var fra. Krysthell svarede selvfølgelig, at hun var fra Ecuador – “nå, så du er en indfødt (native)”🤭. Som prikken over i’et, havde de betalt 250$ for en taxi hele vejen til Quito🤨😂.

Quito er en stor by, men nu skal vi have luft. Turen går nu videre til byen Baños, som betyder bad, den er meget mindre😉.

4 Kommentarer on “Storby (Quito, Ecuador)

  1. Det er utroligt, hvad man kommer ud for, når man rejser så langt hjemmefra. Både i Amazonas og i Quito. Jeg havde skrevet en kommentar til Amazonas, men den er åbenbart ikke kommet med. Jeg synes især at Anakondaen var skræmmende, men den sorte Kaiman så altså heller ikke rar ud. 😱
    Så tror man, der må være mindre farligt i en by som Quito, og så kommer det et mudderskred, som slår mange mennesker ihjel.
    Det var hyggeligt, at I mødte Krysthell igen og heldigt for jer, at de russere ikke var på jeres hold. Men jeg har hørt det før, at de russere, der er kommet til penge, ikke er særlig afholdte, når de rejser ud i verden og tror, de ejer det hele. Jeg er spændt på at høre, hvor I nu rejser hen. Kan man mon finde et sted med lidt mindre regn? Men det er vel også et spørgsmål om, hvor langt I orker at køre i bus. Det lyder ret anstrengende. I får nok et andet forhold til ventetider på denne rejse.

    1. Hej Mormor
      Jeg syntes også det er sjovt at man heller ikke er sikker i Quito, helt vildt med det mudderskred😬.
      Du har ret i vi bliver vildt vant til ventetider og kørsler, turen til Sommerhuset og andre steder hen, kommer til at føles korte.
      Vi er nu i Rio Bamba men vi tager videre allerede i morgen😉. Det kommer et Baños indlæg her til aften.
      Vi savner dig❤️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *