Tilbage! Det var dejligt at komme tilbage til Esterillos, trods endnu en varm bustur. Nu, efter et dejligt ophold i Uvita, er det bare fedt at komme tilbage til en strand, man ikke skal betale penge for😜.

Vi havde, sidste gang vi var her, som sagt, gået en lang tur. Så vi tænkte, hvad hvis man nu gik længere?
Vi var alle klar om morgenen, men så kom der problemer.
De fleste af de dollars, vi havde hævet hjemme i Danmark, skulle bruges i Ecuador og Galapagos. Men de var allerede brugt op, da de mange steder ikke tager mod visa, og det gør de heller ikke her i Esterillos. Det var selvfølgelig okay, så skulle vi bare ind og hæve nogle flere penge! Og det gjorde far og Vladimir så. Men – for det første kunne man ikke hæve dollars, og for det andet kunne man kun hæve 150.000C, som svarer til cirka 1500 kroner (C er colones, som er de Costa Ricanske penge). Og det var jo ikke nok for 11 overnatninger, derfor prøvede mor, far og Vladimir at overføre penge fra mors og fars bank til hans.
Det troede vi var lykkedes, men da vi så kom tilbage her til, fandt mor ud af, at de ikke var overført. Nordea er ikke en god bank har vi fået bekræftet. Derfor er mor og far 100% sikre på, at vi skifter bank, når vi kommer hjem! Det endte med at far kørte afsted med Vladimir endnu en gang men igen fik han ikke nok penge! Det var et cirkus!!  
Da vi endelig kom afsted på tur, var det også i raskt trav! Vi gik afsted og stoppede først efter cirka 5 km og hvor der var et godt badested, hvor vi så en masse fisk😉.

På denne tur lærte vi, at man skal følge mors mavefornemmelse, hvis vi ikke havde gjort det, var vi måske strandet! Imens vi gik, steg tidevandet mere og mere. Det var så vildt, at der kun var en halv meter strand tilbage nogle steder. Vi kunne ånde lettet op, da vi havde passeret havfruenstatuen. (Den døde havskildpadde var der desuden ikke længere). 

Her i Esterillos er der fodbold om søndagen, hvor det lokale hold spiller, (det er sjovt, for den restaurant vi spiste på, på fars fødselsdag, sponsorer faktisk den lille klub). Man kan godt sammenligne Esterillos med Hvalsø IF. De to søndage vi har været her, har vi set deres kampe😄. Det er super sjovt. Holdets anfører arbejder i restauranten og ham har jeg et godt forhold til. Restauranten hedder Los Almendros, som betyder mandeltræer. (Vi elsker den restaurant, vi har spist på den tre gange ud over fars fødselsdag)😬🤫.

Noget, der irriterer mig, er, at jeg ikke har et klaver, og derfor prøvede jeg at spille på appen GarageBand. Det fik mig bare til at savne klaver endnu mere😂😉.

Vladimir havde en dag købt en gave til os – noget mad som var indpakket i palmeblade. Han sagde, at de skulle koge i 10 minutter. Vi var spændte på, hvad det var. Vladimir havde sagt, det hed Tamales. Det smagte lidt af kartoffel med kød og grøntsager, og det var også næsten det, det var. Mor søgte på det og fandt ud af, at det var dej af majsmel og ikke kartoffel😄.

Fakta om Tamales:

Tamales er en ældgammel ret. 7000 år før Kristi fødsel har man brugt denne ret i hele Syd- og Mellemamerika, som krigere og omrejsende nemt kunne have med i oppakningen. Der findes hundredevis forskellige måder at lave Tamales på. I Mexico er det for eksempel med en masse svinekød og kyllingekød! I andre lande bruger man det, i steder for brød!🤩😜

Her på rejsen, er det sjovt at blive overrasket af andre levende væsner, blandt andet dyr. Vi har, som sagt, leguaner på taget og en kaiman i baghaven. Men der er også andre dyr, der overrasker! Her den anden aften lukkede far døren, uden at se at noget stort og sort var fløjet ind i soveværelset! Jeg sagde det til ham og sammen åbnede vi døren og tændte lyset. Og ganske rigtig fløj der en stor sort flagermus ud!😲Da vi senere, inden aftensmad, sad ved bordet, røg der pludselig en gekko ned fra loftet, og var lige ved at lande i mors kaffe (!!!)😂🤩.Alle de her sjove dyremomenter, hvad end det er en kaiman eller en flagermus, er bare noget der sætter sine spor i ens hukommelse. 

Vi er nu færdige med Playa Esterillos Oeste, og nu venter snart et nyt kultur-eventyr i Equador😉